INSE forløb for KVINDER
Vi er af flere blevet opfordret til at tilbyde seksualundervisning for voksne… det vil vi gerne. Men vores seksualitet hænger uløseligt sammen med vores identitet, intimitet og relationelle kompetencer, hvorfor forløbet kommer til at indeholde de tre hovedtræk.
IDENTITET
(hvem er jeg)
SEKSUALITET
(livslyst, krop og sanser)
RELATIONER
(Følelser, at være afgrænset, at gå i kontakt og ud af kontakt)
INtimitet og SEksualitet
Der er plads til Max 10 kvinder på holdet og det foregår i vores dejlige lokaler midt i landet.
For at kunne deltage på holdet, så er det vigtigt at du er indstillet på, at det er en vekselvirkning imellem faglige oplæg, konkrete opgaver og at dele de refleksioner, der dukker op i dig.
Sexolog Camille Darre er facilitator på forløbet, der har opstart allerede mandag den 15. maj klokken 16.00-20.00.
Forløbet bevæger sig ind i identitet, seksualitet og relationer og der er både en fast struktur og samtidig tid og rum til at folde det ud som naturligt åbner sig.
Intimitet og seksualitet er vigtige elementer for at trives i vores liv. Følelsesmæssig og fysisk nærhed og kontakt kan læres, hvis vi ikke har fået det med i barndomsgave. Ligesom det at se på vores egen seksualitet med nænsomhed og respekt, kan åbne til nydelse og mere afslapning i feltet.
Her kan snakkes om alt, ligesom alt kan deles i rummet, eller spørges om anonymt – så tager jeg det op som tema. Min erfaring er, at de andre altid genkender delelementer i sig selv. Så du er ikke alene med dine udfordringer.
Skam mindskes ved at blive mødt af kærlige og omsorgsfulde øjne når det kommer frem i lyset.
Har du bevæget dig udenom eller negligeret dine udfordringer eller længsel, så er kurset lavet til dig. Det er også lavet til dig, der bare gerne vil dybere i forhold til Identitet, Seksualitet og Relationer.
Vi kommer omkring emner som manglende lyst, konstant lyst, svært ved følelsesmæssig nærhed, anatomi og krop, orgasmeproblemer, kærlighedssprog, gentagelsesmønstre, kropsreaktioner, tænding, porno, utroskab, det skamfulde, det sårbare og meget mere. Ikke mindst spørgsmålet ‘Hvad er nydelsesfuldt for mig?’.
Du undgår ikke følelserne, da de er med i det gode intime møde og i seksualiteten. Ligesom identitet og relationer påvirker både intimiteten og seksualiteten gensidigt.
Hvis du ikke allerede kender Camille, så er de ord vi høre om hende som terapeut og facilitator, at hun er rummende, rolig og nænsom men samtidig direkte og åben i hendes tilgang.
Er du interesseret og har spørgsmål eller ønsker at vide mere, så send gerne en mail til:
camille@ifso.dk eller en sms på 26821917 eller book en uforpligtende telefonsamtale med Camille.
FORTROLIGHED
Kurset er omfattet af tavshedspligt. Hvilket betyder, at du kun har lov til dele egne oplevelser og refleksioner om dig selv, men intet om andre kursusdeltagere. Dette vil du skulle skrive under på ved kursus start.
UNDERVISER
Camille Darre
Sexolog – med speciale i senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
DATOER
Mandage kl. 16-20
Hold 1
- 15. maj
- 12. juni
- 26. juni
- 7. august
- 21. august
- 18. september
- 9. oktober
(OBS ulige uge) - 30. oktober
- 13. november
- 27. november
Hold 2
- 22. januar – 2024
- 5. februar – 2024
- 26. februar – 2024
(OBS ulige uge) - 18. marts – 2024
- 15. april – 2024
- 29. april – 2024
- 13. maj – 2024
- 27.maj – 2024
- 10. juni – 2024
- 24. juni – 2024
Det praktiske
HVORNÅR
Kurset forløber over 10 gange
ca. hver anden mandag klokken 16.00-20.00
på følgende datoer:
15. maj
12. juni
26. juni
7. august
21. august
18. september
9. oktober (OBS ulige uge)
30. oktober
13. november
27. november
HVOR
… Vi bor 2.09 time fra Københavns Hovedbanegård i bil
… Vi bor 2 timer fra Ålborg station i bil
… Vi bor 1.05 time fra Århus Banegård i bil
… Vi bor 58 min fra Esbjerg Station i bil
– og vi har klienter fra hele landet.
Institut for Seksuelle Overgreb
Fredericia Sundhedshus
Dronningensgade 97, bygning E, 3. sal
7000 Fredericia
PRIS 12.000 kr.
for 40 timer, sparring imellem kursus dagene, materiale og forplejning.
Ved rate betaling er prisen 1.000kr. ved tilmelding og 1.300kr. pr mødegang á 4 timer. I alt 13.000kr.
Der er bindende tilmelding til hele kurset og du er først sikret en plads, når du har betalt.