VORES TILGANG

Vi arbejder ud fra en traumefokuseret tilgang, med et pluralistisk metodevalg, hvor den enkelte klient, herunder hvor vedkommende er i sin proces er afgørende.

Vores måde at arbejde med traumer tager både afsæt i det intellektuelle, det følelsesmæssige og det kropslige. Det er ikke ualmindeligt at traumerne er gemt fra bevidstheden (fortrængt), men krop og nervesystem vil stadig have traumemønstre. De reagerer uanset, om man er bevidst om sine traumer eller ej. Det er fx ikke ualmindeligt at have oplevet alvorlig stress, angst og depression igennem livet, uden at have koblet det eller at have kendt til den bagvedliggende årsag. Nogle er bevidste om deres historik hele livet igennem, mens andre har fortrængt det ind til deres sind er klar til at rumme det, typisk i 30’er eller 40’erne.

6 min meditation

Vi tester teknik og udstyr lige nu… og har optaget en 6 minutters meditationslydfil med fokus på ro og nærvær.
Send gerne feedback på mail, og lad os høre hvad du synes.

TILLID

For at kunne arbejde med dybe traumer er det afgørende, at der er en tillidsrelation.

Vi arbejder aktivt med både at etablere et safe space og en tillidsfuld relation, inden vi går ind i de dybere lag, da balancering undervejs er en essentiel del af helingsprocessen.

SKYLD OG SKAM

Mennesker der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, ser ofte deres traumeoplevelse igennem ’barnets øje’. Det vil blandt andet sige, at ’barnet’ ofte påtager sig skyld og ansvar for overgrebene, da det ellers er en ubegribeligt begivenhed at gennemleve. Det er del af den mekanisme, der sikrer at børn skaber meningssammenhænge i deres oplevelser – uden altid at kende alle faktorer/årsager. Det er ALDRIG barnets skyld eller ansvar, at have været udsat for overgreb. Får man ikke bearbejdet traumerne, vil følelserne fra barndommen blevet båret med ind voksenlivet. Det påvirker selværet og måden at være i verden på.

En del af det terapeutiske arbejde, er at finde de usynlige snubletråde og stille få dem neutraliseret, i et kærligt og anerkendende rum.

DULMEADFÆRD

Det er normalt at senfølgeramte har dulmeadfærd, dette være sig form af arbejde, kontrol, overspisning, træning, alkohol med mere. Vi arbejder ikke direkte på dulmeadfærden, da det er vores erfaring at den er, den senfølgeramte fuldt ud bevidst om selv. Vi italesætter den, som en senfølge af barndommens traumer, hvorfor vi arbejder op heling af barndommens traumer og ikke symptomer herpå.

Læs mere om flere af de dulmeadfærdsmønstre vi ofte ser hos senfølgeramte på siden om senfølger – blandt andet Overspisning, xxx, xxx

”Skam er ikke blot at opleve sig lukket ude af flokken, men også at føle sig lukket ude af det menneskelige fællesskab. Skam kan imidlertid overvindes gennem tillid og tilknytning. Mennesker har en medfødt skam i form af følsomme sansninger af verden. Den beskytter vores inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed.

Skam er en forkerthedsfølelse, der kan overvindes gennem tillid og tilknytning i et fint afstemt samspil med andre mennesker. Skam er ikke blot at opleve sig lukket ude af flokken, men også at føle sig lukket ude af det menneskelige fællesskab.

At føle sig skamfuld, ensom og forkert, er også at føle sig sat udenfor menneske-kollektivet.”

Kilde: Lars J. Sørensen
Chefpsykolog på Psykiatrihospital
Forfatter bl.a. af bogen ’Skam – medfødt eller tillært’

VORES FOKUS

Vores erfaring er, at en stor andel af senfølgerramte efter seksuelle overgreb i barndommen er udfordret i forhold til SEKSUALITET, IDENTITET og RELATIONER. Hvorfor vores fokus er centeret om netop disse tre hovedområder.

SEKSUALITET

Intimitet – mange er udfordret i intimiteten, fordi kontakten til egne følelser er udfordret og vagt eller intet kendskab til grundfølelserne i egen krop. Det bliver derfor utrykt at komme i kontakt med følelserne.

Det vil sige, at man kan gå ind i det seksuelle rum, enten med en ‘jeg bør yde, for at få kærlighed’ (præstation), ‘jeg lader mig bruge’ med videre.

Grænser – Grænseproblematik kommer tydeligt til udtryk i det seksuelle rum. Både i forhold til at mærke og respektere egne og andres grænser.

Tendenser – Vi ser en tendens til at intimiteten er udfordret hos senfølgeramte og kan komme til udtryk i form af: mekanisk sex, præstations sex, aseksualitet, lukken ned for seksuallivet, hyper aktivt sexliv, prostitution, gentagelsestrang og -tvang samt at skam blander sig med lyst – med alle de problematikker det giver i seksuallivet, parforholdet med mere.

Alle ovenstående elementer kan være del af et sundt og givende sex-og følelsesliv, ligesom det kan være ubalanceret og med til at genskabe og fastholde uhensigtsmæssige gamle mønstre.

IDENTITET

Vi arbejder aktivt med indre- og yderstyring, da det er vores erfaring, at de fleste senfølgeramte er ydrestyret. Dette kan skabe en fornemmelse af, ikke at have kontakt til den indre identitetsfølelse, når man ikke er blevet spejlet i egne følelser, ønsker og behov i barneårene. Det medfører, at der ikke opbygges tillid egne kerneværdier, hvorfor mange senfølgeramte beskriver, at de ikke kender sig selv og oplever identitetsudfordringer.

Ydrestyret – vi er vokset op i dysfunktionelle familier, der gør at vi har fået uhensigtsmæssigt indlært at andres behov er vigtigere end egne.

Sammenfiltrede følelser – I stedet for adskilte følelser, er en klassisk udfordring for os senfølgeramte at vores følelser er filtret sammen med andres følelser.

Kerneidentitet / JEG-identitet – Ikke har fået spejlet sin egen identitet, og derfor ikke fået mulighed for at kende den, giver identitetsproblemer og stress. Din kerneidentitet vil altid være intakt. De tråde du snubler i, er andres opfattelse af dig. Vi arbejder aktivt med at undersøge og opdage kerneidentiteten, og validerer at dén er det mest værdifulde i dig. Det er vores oplevelse at det kun er muligt at validerer i samspil/relation med andre, hvorfor gruppeterapi, workshops og kurser er oplagt til denne proces.

RELATIONER

Perifere relationer – Vi oplever at mange af os senfølgeramte har fine kompetencer i forhold til at interagere, når der er kendte og tydelige rammer, vi allerede har afkodet. Dette kunne for eksempel være arbejdsliv, sport og lignende.

Nære relationer – En del af os er skræmt fra vid og sans, i forhold til at lukke andre mennesker derind hvor vi er sårbare, mens andre kaster sig hovedkulds ind i symbiotiske relationer med smerte og afhængighedsfølelse til følge. Vi er ramt ind i, at vi på et tidspunkt tideligt i livet har erfaret at et menneske, vi stolede på, misbrugte vores tillid så massivt, at vi ikke siden har lukket nogen helt derind. Hvis vi vil den nære givende relation, må vi langsomt åbne ind til det sårbare. Når vi åbner til det inderste sårbare, imens vi føler os rummet, mødt og set med kærlige og omsorgsfulde øjne, har vores lagrede skam og forkerthedsfølelse mulighed for at blive helet.