TRE – Trauma Release Exercises

TRE består af 7 fysiske øvelser, der er udviklet af amerikaneren David Berceli. Gennem sit job som social worker i krigszoneområder, bemærkede han et universelt fysisk mønster i kroppen som reaktion på chok. Herudfra udviklede han 7 øvelser, der under udførelsen får kroppen til at ryste, skælve, sitre, lave træk (ticslignende bevægelser) eller bølgende bevægelser.

David Berceli er oprindeligt uddannet massage- og bioenergetisk terapeut, hvilket ansporede hans nysgerrighed i forhold til hvilke muskler, der fysisk får kroppen til at trække sig sammen ved chok og traume. Det er de muskler øvelserne provokerer og stimulerer, hvilket fremkalder rystelserne. Især psoasmusklen er central i øvelserne og kaldes traume musklen i systemet.

Forløsning af spændinger

TRE er effektive stress- og traumeforløsende øvelser, der anvendes globalt af stressede, angste og traumeramte mennesker. Mange oplever også at øvelserne løsner muskelspændinger i ben, bækken, ryg, skuldre, nakke, kæber og hovedet over tid.

Rystelserne påvirker hjernestammen, der også går under navnet krybdyrhjernen. Ud fra krybdyrhjernen reagerer vi primært instinktivt og mange af de automatiske responser, der er skabt i fortiden kan bearbejdes ved jævnligt brug af øvelserne. Der er også mange beretninger om, at øvelserne hjælper PTSD og kompleks PTSD ramte til få Posttraumatic Growth (PTG) på grund af øvelserne. Se evt. siden om senfølger, for en beskrivelse af PTSD og Kompleks PTSD.

Vi er alle forskellige

Anette guider dig igennem øvelserne i et trygt og roligt tempo, hvor der altid er tid til at stoppe op og mærke efter. Jeg bruger min viden som rosenterapeut til at hjælpe dig i kontakt med kroppen, og lære dig at mærke efter hvordan du egentlig har det undervejs. TRE øvelserne skal passe ind i din hverdag, hvilket vil sige der ikke findes en “rigtig måde” at integrere øvelserne i dit liv på. Vi vender de forskellige muligheder der er, så øvelserne hjælper dig til et bedre liv, og du får dem lavet.

For mange giver det god mening, at lære øvelserne på en workshop eller to gange hos en TRE facilitator og efterfølgende gå i en gruppe eller tage individuelle fordybende TRE sessioner med alt fra en uge til tre måneders mellemrum. Nogle vælger dette, fordi det af forskellige årsager er svært at få lavet øvelserne selv, eller blot oplever at det fordyber processen at blive guidet gennem øvelserne.

Pris

  • Individuel session TRE (ca. 75 min): 750 kr.

Behandler
Anette Vinston Ritz

Rosenterapeut &
TRE facilitator

Kontakt

Læs om Anette her

TRE workshop for traumeramte
Lær øvelserne og brug dem hjemme

Metoden vil blive gennemgået teoretisk og praktisk på denne workshop dag. Workshoppen er målrettet mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb, der savner konkrete kropslige måder, at arbejde med senfølgerne på. Du er også velkommen til at deltage, hvis du har andre kropsligt lagrede oplevelser, du ønsker at arbejde med. Udover TRE øvelserne bliver du også præsenteret for flere måder, at udvide din evne til at tolerere og integrere de kropslige fornemmelser, følelser og tanker der er i dig.

Det kommer vi omkring på workshoppen

  • Hvad skal det egentlig gøre godt for?
  • Hvordan kan du komme ud af øvelserne/regulere dem, hvis det bliver for meget?
  • Hvilket udbytte kan du forvente af øvelserne?
  • Hvor tit er det godt at lave dem?
  • Og er det godt at lave dem alene?

Der er tæpper, puder og måtter til rådighed. Vi tager hensyn til afstand i forhold til covid-19, samt stiller sprit frem.

Der vil være kaffe, the og lidt sødt til pauserne – husk selv at medbringe frokost.

Kontakt os

Hvis I er en gruppe, forening eller lignende, der kunne være interesseret i en workshop.