FAKTA

Omfanget af seksuelle overgreb på børn og unge i Danmark er svært sætte et præcist tal på.
Som det fremgår af nedenstående uddrag fra Socialstyrelsens hjemmeside, afhænger det blandt andet af, hvad vedkommende selv opfatter som et seksuelt overgreb, og hvornår vedkommende bliver spurgt. Vi ser en del på instituttet, der har helt eller delvist fortrængt deres overgreb, de vil eksempelvis ikke fremgå af nedenstående undersøgelse.

Nederst på siden kan du læse om de forsvarsmekanismer (jf. Schauer, M & Elbert, T.), der træder i kræft, når vi bliver udsat for noget traumatisk. Kaskaden af forsvarsprocesser forklarer hvorfor nogle mennesker ikke umiddelbart har adgang til / husker de overgreb, de har været udsat for.

Uanset om man husker traumerne i bevidstheden, eller ikke, så er de lagret i krop og sind som traumespor. De vil både influere kroppens stresstilstand og den måde vi er i livet på. Se eventuelt siden om senfølger for at få et indblik i hvordan traumerne kan påvirke livet mange år efter, eller vores tilgang og metode for et indblik i, hvordan vi arbejde med at balancere nervesystemet og hele på traumerne.

‘Det er usikkert, hvor mange børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb. Det skyldes dels at langt fra alle overgreb opdages og dels, at der i eksisterende undersøgelser anvendes forskellige definitioner på seksuelle overgreb.

En spørgeskemaundersøgelse blandt 9. klasses elever i 2008 viste, at fem procent af drengene og 22 procent af pigerne havde oplevet et seksuelt overgreb. Adspurgt, om de selv betragtede oplevelsen som et overgreb, svarede kun en procent af drengene og ni procent af pigerne ja til dette (Helweg-Larsen m.fl., 2009).’

Kilde: Socialstyrelsen
Link til ovenstående her

Her kan du  læse mere om nogle af de mange senfølger seksuelle overgreb i barndommen kan medføre.

OVERGREB I DANMARK

Wave

10-12% plus mørketal

før deres fyldte 18. år.

FØRSTE OVERGREB

Wave

91%

før deres 7 års fødselsdag

SENFØLGER

Wave

60-80%

får behandlingskrævende senfølger

Statistisk karakteristika for senfølgeramte

Nedenstående er uddrag fra Socialstyrelsens undersøgelse af behandlingsindsatsen på senfølgeområdet.

Tallene baserer sig på 480 voksne med senfølger, der i forbindelse med behandling har været tilknyttet Center for Seksuelt Misbrugte (CSM). Visitationsprocessen omfatter bl.a. en vurdering af, om vedkommende er terapiparat, husker sine overgreb, har et misbrug, er tilknyttet psykiatrien m.v. Det statistiske grundlag, der refereres til, i statistikken omfatter altså ikke et repræsentativt udsnit af voksne med senfølger, men alene den målgruppe, der har søgt og er blevet visiteret til behandling via CSM.

Demografi

Gennemsnitsalder ved behandling:
36,4 år

Kønsfordeling:
85% kvinder / 15% mænd

Overgrebsalder:
91% inden de er fyldt 7 år
– og varede typisk 7 år

Overgrebstyper:
7,7 forskellige tilfælde af seksuelle overgreb

Civilstatus for borgere tilknyttet behandlingsindsatsen

51% er gift eller samboende

59% af deltagerene har børn

Gennemsnitlige uddannelse 13,3 år

Karteristik af gerningsmand/-kvinde

30% ofrenes fædre

28% anden slægtning

32% anden voksen

De mest almindelig overgrebstyper 

77% befamling af kroppen

66% fremvisning af kønsdele

56% befamling af kønsdele

46% udsat for vaginal, anal eller oral penetration

86% af overgrebene blev begået af én overgrebsperson

Anmeldt til politiet

17%

Risikofaktorer for PTSD

Risikoen for PTSD påvirkes af følgende faktorer:
(ikke nævneværdigt af demografi)

Overgrebstypen
Antal af overgreb
Relation til gerningsmanden/-kvinden
Antal af overgrebsmænd/-kvinder
Varigheden af misbruget
Alder for afslutning af overgrebene

OBS!  diagnosen Kompleks PTSD introduceres i det danske system i 2021.
Læs mere om C-PTSD under senfølger.

Kilde: Socialstyrelsen
Forfatter: Videnscenter for psykotraumatologi, SDU 2015

Læs undersøgelsen

Forsvar i krop og sind ved traumer

Når vi er ude for en traumatisk oplevelse, så reagerer kroppen og sindet instinktivt med det, den vurderer giver størst overlevelseschance hhv. færrest skader. Det er altså ikke noget vi selv vælger, og udfaldet er en reaktion på en kompleks sammenstilling af faktorer.

Nervesystemet er på vagt, indtil det bliver balanceret og får hjælp til at finde ud af, at der ikke længere er fare på færde. Har det været på overarbejde i mange år, så sætter det spor i vores krop, hormoner mm. Det kan komme til udtryk på mange forskellige måder – såvel fysisk som psykisk.
Læs evt. om senfølger her.

Forsvarsmekanismer 

Jævnfør Schauer, M & Elbert, T. er vores forsvarsmekanismer inddelt i 6 mekanismer.
Se evt. Narrative Exposure Therapy paper her

  1. FRYS, skærpet opmærksomhed helt og faren vurderes, samt muligheden for at komme væk.
  2. FLYGT, er faren tættere på, så man ikke kan nå at stoppe op og vurdere bedste udvej, vil vi instinktivt flygte. Her vil faren typisk være tættere på end ved step 1 i vores forsvarsmekanisme.
  3. KÆMP, vi kæmper, hvis det ikke er muligt at nå og flygte. Det vil også sige at faren er tæt på.

  4. STYRKENDE UBEVÆGELIG, her har man skærpet opmærksomhed, men er ubevægelig. Her er vi klar til sidste forsøg på flugt, hvis det bliver muligt.

  5. SLAP UBEVÆGELIG, her er kroppen lukket så meget ned, at handling ikke længere er muligt.
  6. BESVIMELSE

De nederste tre forsvarsmekanismer (4, 5 og 6) hører alle under der, hvor vi slukker mest muligt for os selv, i håb om gerningsmanden mister interessen. Det er også i de mekanismer vi ser dissociation og fortrængning.

Forsvarsmekanismer og nervesystemet

Kobles viden om det autonome nervesystem – indeholdende det sympatiske og parasympatiske nervesystem, med organerne og hvordan de reagerer, kan det indikere, hvor voldsomt den enkelte har oplevet overgrebet/overgrebene.

Traumerne er lagret dybt i vores krop og vil ofte vækkes igen og igen, bl.a. hvis vi oplever noget (triggere), der er blevet lagret sammen med overgrebet/-ene. Det kan være dagligdagsting som duften af en særlig parfume, lys der falder på en særlig måde, en person med en særlig kropsstatur, særlige ordvalg, berøring, lyde, stemninger, tonefald m.v..