VORES TILGANG

Vi arbejder ud fra en traumefokuseret tilgang, der rummer flere forskellige metoder. Behandlingen starter der, hvor den enkelte senfølgeramte er i sin proces er afgørende.

Vores måde at arbejde med traumer tager både afsæt i det intellektuelle, det følelsesmæssige og det kropslige. Det er ikke ualmindeligt at traumerne er gemt fra bevidstheden (fortrængt), men krop og nervesystem stadig har traumemønstre. De reagerer uanset, om man er bevidst om sine traumer eller ej. Det er fx ikke ualmindeligt at have oplevet alvorlig stress, angst og depression flere gange, uden at være bevidst om den bagvedliggende årsag. Nogle er bevidste om deres historik hele livet igennem, mens andre har fortrængt det indtil deres sind er klar til at rumme det, typisk i 30’er eller 40’erne.

TILLID

For at kunne arbejde med dybe traumelag er det afgørende, at der er en tillidsrelation.

Vi arbejder aktivt med både at etablere et safe space og en tillidsfuld relation, inden vi går ind i de dybere traumelag. Det at balancere mellem et trygt sted i nutiden og de svære ting fra fortiden, gavner helingsprocessen. Tryghed er nøglen til gradvist at turde slippe det svære.

SKYLD OG SKAM

Mennesker der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, ser ofte deres traumeoplevelse igennem ’barnets øje’. Det vil blandt andet sige, at ’barnet’ ofte påtager sig skyld og ansvar for overgrebene, da det ellers er en ubegribelig begivenhed at gennemleve. Det er del af den mekanisme, der sikrer at børn skaber meningssammenhænge i deres oplevelser – uden altid at kende alle faktorer/årsager. Det er ALDRIG barnets skyld eller ansvar, at have været udsat for overgreb. Får man ikke bearbejdet traumerne, vil følelserne fra barndommen blive båret med ind voksenlivet. Det påvirker selvværdet og måden at være i verden på.

En del af det terapeutiske arbejde, er at finde de usynlige snubletråde og stille få dem neutraliseret, i et kærligt og anerkendende rum.

DULMEADFÆRD

Det er normalt at senfølgeramte har dulmeadfærd, dette være sig form af arbejde, kontrol, overspisning, træning, alkohol med mere. Vi arbejder ikke direkte på dulmeadfærden, da det er vores erfaring, at den senfølgeramte typisk er fuldt ud bevidst om egen dulmeadfærd. Vi italesætter den, som en senfølge af barndommens traumer, og arbejder terapeutisk bag om symptomerne, for at hele på årsagen, der typisk har rod i barndommens traumer.

Læs mere om flere af de dulmeadfærdsmønstre vi ofte ser hos senfølgeramte på siden om senfølger – blandt andet overspisning, afhængighed, arbejde, sport m.v.

6 min meditation

Vi tester teknik og udstyr lige nu…
og har optaget en 6 minutters
meditationslydfil
med fokus på ro og nærvær.
Send gerne feedback på mail,
og lad os høre hvad du synes.

Hør DanmarkC TVs udsendelse med stifterne Camilla Darre og Charlotte Darre, i et interview, hvor de fortæller om instituttet. 

”Skam er ikke blot at opleve sig lukket ude af flokken, men også at føle sig lukket ude af det menneskelige fællesskab. Skam kan imidlertid overvindes gennem tillid og tilknytning. Mennesker har en medfødt skam i form af følsomme sansninger af verden. Den beskytter vores inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed.

Skam er en forkerthedsfølelse, der kan overvindes gennem tillid og tilknytning i et fint afstemt samspil med andre mennesker. Skam er ikke blot at opleve sig lukket ude af flokken, men også at føle sig lukket ude af det menneskelige fællesskab.

At føle sig skamfuld, ensom og forkert, er også at føle sig sat udenfor menneske-kollektivet.”

Kilde: Lars J. Sørensen
Chefpsykolog på Psykiatrihospital
Forfatter bl.a. af bogen ’Skam – medfødt eller tillært’

SÅDAN FINDER DU DIN VEJ VIDERE

Vores erfaring er, at man godt selv kan mærke, hvad der føles rigtigt for en. Og at der ikke er en ‘one size fits all’-model.

Afhængigt af hvem du er, og hvor du er i din proces, vil der typisk være nogle ting, der tiltaler dig mere end andre. Vi har sammensat en palette af tilbud, ud fra hvad vi på instituttet har erfaret er virksomt. Vores tilbud spænder fra terapi, over kropsterapi og balancerings massage til traumesensitiv yoga og meditation.

Du kan læse mere om de forskellige terapeuter på vores side teamet‘, og du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på at høre mere.

Vi tilbyder en gratis kort indledende snak med en af vores terapeuter, for at hjælpe med at afdække, om vi kan tilbyde den rette hjælp for dig, eller om andre i vores netværk måske er et bedre match.

TYPISKE UDFORDRINGER

Læs mere om senfølger og de grundlæggende udfordringer vi typisk ser indenfor

SEKSUALITET, IDENTITET og RELATIONER

på siden om senfølger.